Case nr. 1

Case: test manager på transitionsprojekt

Jeg var projektdeltager med titel af test manager på et transitionsprojekt for en kunde. Opgaven var en total flytning af eksisterende it-systemer samt kunde- og virksomhedsdata til en ny software- og hardwareplatform hos en ny hosting partner.

Projektet havde en forventet levetid på 18 måneder og et budget på 18 mio. DKK.

Da projektet var afsluttet, var der brugt i runde tal ca. 1 mio. DKK i hele projektets levetid på at forberede og gennemføre løbende tests på delleverancer. Samtidig havde projektet hensat ca. 2 mio. DKK til reserver for det tilfælde, at delleverancerne var fejlbehæftede, mangelfulde, forsinkede eller lignende.

Ud af 24 delleverancer blev 24 afleveret til tiden. Der var ingen fejl eller mangler som forhindrede ibrugtagning af kunden. Efter ibrugtagning oplevede kunden få mindre problemer, som kunne løses indenfor samme dag.

Projektet blev ikke pålagt dagbøder eller andre reklamationer. Kunden havde ingen produktionstab eller datatab.

I dette tilfælde var test af projektet en god investering i forretningen.